En beretning om EBT Finals 2022, Palermo, Sicilien
Aprilsnar eller en realitet?
D. 1. april 2022 fik Morten Frandsen Holmen en glædelig besked – timingen kunne indikere en aprilsnar, men faktum var en anden. The Danish Beach Handball Dream var tildelt et wildcard til det forestående EBT Finals af EHF (European Handball Federation, red.), som denne gang skulle afholdes på Sicilien, nærmere bestemt, Palermo fra d. 9/6-12/6.
Holdet har én gang tidligere deltaget ved EBT Finals, som er den mest prestigefyldte turnering for klubhold. For jer der læser med, som ikke har det store kendskab til Beach Handball, kan EBT Finals sammenlignes med Champions League. Her deltager de absolut bedste klubhold fra Europa, hvor de kæmper om at blive de bedste.
Forberedelsestiden var sparsom, da landsholdssamlinger og den danske DM-tour bankede på døren, hvorfor Morten Frandsen Holmen måtte stole på, at hver spiller ville kunne udføre den opgave, som blev dem givet til turneringen.
I forbindelse med at deltage i store udenlandske stævner, ligger der meget tid i administrativt arbejde i forhold til planlægning af fly, hoteller og ikke mindst, at få økonomien til at hænge sammen. Til EBT Finals var det ingen undtagelse. At spille et så stort stævne er for nogle det største de kommer til, og spillerne var derfor ikke i tvivl om, at de gerne ville deltage – uagtet prisen.
Strejke, ingen søvn og en lang rejse forude
Sommerens helt store overskrifter er gået på de mange aflyste flyafgange, strejker og meget lange ventetider. Noget truppen krydsede fingre for, ikke skulle ramme dem.
Derfor var det ti håbefulde, spændte og glade spillere samt tre officials (herunder cheftræner Morten Frandsen Holmen, Assisterende- og keepertræner Hanne Frandsen Holmen samt kropsterapeut Yariela Hansen) der ventede i spænding på, at turen skulle begynde.
Spændingen skulle imidlertid ændres til panik, kaos og en meget lille tidsramme. Klokken 18.00 tirsdag d. 7/6 fik Morten og Hanne en besked om, at flyet fra Milano, som skulle fragte truppen til Palermo d. 8/6, var aflyst. Milanos lufthavn strejkede og der ville derfor ikke være fly, som truppen kunne komme med. I forvejen er Sicilien svært at komme til, og der måtte derfor tænkes kreativt – hurtigt. De økonomiske midler var for længst sluppet op, og dermed skulle spillerne tage en stor beslutning: Var der i deres personlige økonomi råderum til at bestille en ny flyrute, eller ville det være for dyrt?
Der var intet at rafle om, uanset pris, så ville truppen afsted! Hanne og Morten knoklede for at finde ruter, som kunne bringe truppen derned tidsnok til de første kampe. Økonomi, tid og færre ressourcer var nu afgørende faktorer for, om holdet kunne kommet afsted. En spiller fik en idé om Crowdfunding. I et spørgsmål om økonomi og ressourcer, var hver en øre kærkommen. På under fire timer havde vores helt fantastiske netværk givet knap 20.000 kroner. Morten Frandsen Holmen sætter her nogle ord på den oplevelse:
”Jeg synes, at den opbakning fortæller rigtig meget om vores sport. Når man først er kommet ind i Beach Handball familien, så er der altid stor opbakning. Vi så jo beløb på kryds og tværs fra ind- og udland, modstandere og danske holdkammerater. Vi så familier, venner og arbejdskollegaer bakke op. Derudover trådte vores fantastiske samarbejdspartnere virkelig til i vores SOS-oplevelse. Vi er dybt taknemmelige for, hvor stor en indsats vores netværk gjorde for os. Titlen som Europas bedste Beach Handball hold, deler vi glædeligt med alle, som hjalp os på vej!”
Klokken 00.00 så det endelig ud til at lykkes. Troede man… Det skulle vise sig, at bekræftelsen for flyet ikke ville komme, og man stod dermed med en ny flyrute til knap 24.000 kroner – uden en bekræftelse og dermed ingen flyrute.
Der blev arbejdet ekstraordinært hårdt i de følgende to timer. Da klokken slog 02.00 kunne Hanne sende en SOS ud til alle de jyske spillere, de skulle afsted mod Billund hurtigst muligt. Tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang; og samtlige jyske spillere og officials mødtes meget tidligt i Billund Lufthavn, hvor turen skulle starte. Fra Billund fløj truppen til Paris, med et tog fra ankomstlufthavn til en ny lufthavn i Paris, et smut forbi Marseille – inden de klokken 22.00 ramte Palermo.
En lang kaotisk dag kunne endelig se sin ende. Hele truppen kunne glæde sig over, at alle ankom knap 10 timer før første kamp.
Turneringsstart med sand i maskineriet
The Danish Beach Handball Dream var kommet i det, der mindede om en rigtig dynamit gruppe med gode spanske, portugisiske, italienske og hollandske hold. Torsdag d. 8 var spillerne klar til opvarmning mod bødlerne fra sidste års Finals, WestSite. Omend truppen var landet og kampen var i gang, så spillet ikke prangende ud. Efter en tabt 1. halvleg fik truppen en lille opsang, og pludselig så spillet noget anderledes ud. Der blev scoret på chancerne og forsvaret holdt de hollandske spillere fra fadet, hvilket resulterede i en sejr i 2. halvleg. Dermed var der lagt op til shoot-out om stævnets potentielle første sejr. Helt lykkeligt endte denne fortælling ikke – og holdet led et nederlag i den første kamp. Om det første (og hvad der senere skulle vise sig at være det eneste) nederlag, fortæller Morten Frandsen Holmen:
”Jeg var ikke overrasket over nederlaget til WS (WestSite, red.). De er et rigtig godt hold, og vi har pr. dagsdato altid haft det svært med den hollandske spillestil. Lig dertil vores rejsetid, lidt søvn, dårlige muligheder for mad osv. Nej – når jeg kigger tilbage, så var jeg ikke overrasket over det nederlag. Jeg tror ikke vi kunnet have fået en bedre modstander i første kamp, når vi ser på vores optakt til turneringen. Mentalt fik det nederlag ikke den store betydning for resten af stævnet, som hvis vi havde tabt til en dårligere modstander. Men med den tilstand vi alle var i, så tror jeg faktisk, at vi ville have tabt til hvilken som helst modstander.”
I Beach Handball er det forunderlige, at du ikke har længe til at komme dig over et nederlag. Tværtimod, skal du være klar igen allerede få timer efter. For da står der en ny kamp på programmet. Truppen vidste godt, at det krævede nogle sejre for at kunne kvalificere sig til mellemrunden. Dermed var retningen – hvis ikke den var lagt før – hvert fald lagt for de kommende kampe. Morten Frandsen Holmen knytter følgende kommentar, til de resterende kampe i gruppespillet:
”Vi vinder de tre sidste kampe i den indledende runde. Da alle andre resultater flasker sig, så ender vi som nummer 1 i gruppen. Selvom vi vandt vores kampe, så synes jeg som træner faktisk ikke, at vores spil havde været prangende. Niveauet var for svingende. Spillerne havde lidt problemer med sandet, som var en del anderledes en det vi kommer fra i Danmark. Generelt var vores angrebsspil lidt hakkende, hvilket resulterede i for mange brændte chancer. Men vi fik vundet vores kampe, hvilket på det tidspunkt var det vigtigste.”
Mellemrundespil og maveonde
Holdet gik dermed videre som 1’er i puljen, hvilket gav dem et mellemrundespil med hold fra Ungarn, Tyskland og Portugal. Første kamp i mellemrunden endte med en 2-1 sejr over holdet fra Ungarn, og truppen manglede nu blot en enkelt sejr for at kvalificere sig til semifinalerne. Som om afrejsen ikke afgav kaos og panik nok, sneg der sig maveonde ind på spillerhotellet, hvilket også ramte den danske trup. Målvogter Ditte Vind blev ramt af maveonde, som gjorde hende ukampdygtig, hvorfor truppen var decimeret med en spiller frem mod de afgørende mellemrundekampe. Truppen klarede frisag, og vandt de to sidste mellemrundekampe med cifrene 2-1 og 2-1 over henholdsvis, Leca Love Tiles og CAPIhanas. Morten Frandsen Holmen beskriver her, hvilke tanker han gjorde sig i mellemrunden:
”Når man kommer i mellemrunden, handler det i første omgang om at komme videre til semifinalerne. Men som træner, må man naturligvis også kigge over mod den anden mellemrunde og se, hvad det er for nogle hold. I den modsatte gruppe var sidste års vindere, Almaeria fra Spanien, som også var udpeget, som favoritter til at løbe med guldet ved dette Finals. Dem ville vi rigtig gerne slippe udenom, hvilket stillede krav til et rent bord i mellemrunden. Kampene blev utroligt spændende, hvilket cifrene på kampene også antydede, med tre ud af tre afgjorte kampe i shoot-out. Spillet på banen blev still og roligt bedre, men vi kæmpede fortsat med at få eksekveret alle vores chancer. Som 1’ere i mellemrunden betød det nu semifinale mod hjemmeholdet fra Italien, Blue Team.”
Fuldtallig og semifinaleklar
Som mellemrundedagen gik på hæld, var der også bedring at spore i sygesengene. Holdet stillede med fuldt mandskab til semifinalen. Mod et hjemmehold til enhver turnering er der garanti for mange publikummer, og denne semifinale var ingen undtagelse. Morten Frandsen Holmen fortæller om oplevelsen i semifinalen:
”Semifinalen mod italienerne blev noget af en gyser. Blue Team består udelukkende af italienske landsholdsspillere. Det er et hold som er i en rivende god udvikling, hvilket er qua den store satsning der har været på Beach Handball i Italien de senere år. De har blandt andet ansat den tidligere spanske landsholdstræner, hvad der har haft stor betydning for udviklingen. Kampens indledning var hektisk. Vi hænger egentlig bagefter det meste af 1. halvleg, hvor vi har store problemer. Men på en eller anden vis lykkedes det os at holde os inde i kampen og med kort tid tilbage snuppede vi sejren i 1. halvleg, det var første og eneste gang vi var foran i 1. halvleg. I 2. halvleg havde vi igen problemer med at lave mål, men heldigvis var vores forsvar og keepere rigtig gode, hvilket betød, at vi også vandt 2. halvleg og dermed kampen. Vores første finale til FINALS… Et skridt nærmere vores helt store ambition og mål!”
DANSKE KVINDEHOLD I FINALEN VED EBT-FINALS
Semifinalen havde været en hård kamp for pigerne, men de mærkede en uovertruffen støtte hjemmefra, hvor flere og flere begyndte at følge kampene tæt. De var springfyldte med energi og selvtillid og klar til den sidste og vigtigste kamp.
”Finalen skulle spilles mod portugisiske Leca Love Tiles, som vi både mødte i bronzekampen sidste år – men også i mellemrunden til dette Finals. Begge kampe med sejre til os. Finalen blev vores absolutte bedste præstation i turneringen. Vi spillede god og koncentreret beach handball i begge ender af banen, og på trods af at 2. halvleg blev lidt tæt, så følte jeg en god kontrol gennem hele kampen.”
Efter de 2×10 minutter kunne The Danish Beach Handball Dream løfte trofæet og lade sig hylde som Europas bedste klubhold. Morten Frandsen Holmen beskriver følelsen som helt utrolig, specielt med tanke på, hvad truppen havde været igennem blot få dage forinden, at medaljerne blev hængt om halsen.
”Turen var vild. Jeg er glad og stolt over, hvordan vi rejser os efter vores mareridtsrejse og nederlaget i første kamp. Vi så os ikke tilbage. Selvom vi ikke helt kunne få spillet til at fungere 100%, viser det også, hvor langt man kan komme på fight, vilje og sammenhold. Dét er lige i vores klubs ånd.”
Uændrede mål og håb for fremtiden
Morten Frandsen Holmen er stolt over hvilken udvikling klubben har gennemgået på så kort tid, han fortæller, at alle tre grundlæggende mål allerede er nået, men klubben er langt fra færdig.
”Jeg er stolt over, at vi som klub har nået vores tre største mål, som vi satte os, da vi begyndte projektet. Vi ville vinde EBT Finals og være Europas bedste klubhold, vi ville være en klub, som hvert år gav nye unge danske beachhandball spillere muligheden for at spille europæisk, så den internationale erfaring ville vokse hos de yngste. Sidst men ikke mindst, så vi ville vi ud at vise dansk beachhandball frem på den internationale scene, fordi vi danskere har meget at byde på. Fem år senere, og jeg har netop sat det sidste kryds på vores to-do. Det er ikke nemt at have store mål, og det er endnu sværere at sige dem højt. Men når det lykkes – så er det det hele værd.”
Selvom krydset er sat, er det ikke ensbetydende med at projektet afsluttes – tværtimod. Nu skal klubben holde sig i toppen af Europa, og vejen dertil bliver fortsat med fokus på talentudviklingen.
”Målet er uændret. Vi vil gøre det hele igen. Vi vil blive i toppen af international beach handball. Vi vil have flere unge ud og prøve kræfter af i Europa, så de kan mærke suset af at spille mod de bedste hold. Vi skal give alle dem, som har lyst og talent, muligheden for at prøve sine evner af. Gerne på vores hold – men ellers et af de mange andre danske hold, som er begyndt at rejse ud og spille internationalt.”
Bliv en del af vores unikke Beach Handball familie!
Sejl og kurs er sat frem mod den forestående Beach Handball sæson. Den kommer dog ikke uden omkostninger, og derfor sluttes denne beretning med en bøn og et opråb for vores sport: Vi har brug for dig og jer. Denne helt unikke sport, som samler så mange mennesker rundt om i Danmark, Europa og Verden – har brug for styrmænd i form af samarbejdspartnere, for at vi fortsat kan dominere toppen af vores sport. Morten Frandsen Holmen sætter her nogle ord på, hvor vigtige samarbejdspartnere er i vores sport:
”Jeg håber inderligt, at der sidder nogen derude som har lyst til at blive en del af vores fantastiske beachhandball familie, ved at støtte vores klub mod nye mål og fede oplevelser. Beach Handball er en dyr sport grundet de store rejseudgifter. Vi betaler gerne selv for de mange gode oplevelser, men hvor ville vi dog bare gerne have flere at dele disse oplevelser med. Sporten er i en rivende udvikling, hvor flere og flere nationer kæmper indædt for at blive bedre. Beach Handball forsøger at komme på OL programmet, og år 2028 er året, hvor vi krydser fingre frem til. Sporten får en enorm opmærksomhed på de sociale medier, hvor flere følger med fra nær og fjern, hvilket gør, at vores skønne netværk vokser tur efter tur. Hvis man vil med i et projekt med så meget potentiale, så er det om at hoppe med på vognen nu. I kan blive en del af vores i forvejen gode samarbejdspartnere, vi har plads til både de som vil ind og være hovedsponsorer – men også de mindre. Alt tæller i eliteidrætsverdenen. Så vi håber, at du og I kan se potentialet og ideen. Så lover vi at udføre og eksekvere efter bedste evne!”
Pokalen løftes højt efter at have vundet EBT FINALS 2022
