Forlængelser med sponsorer

2021 blev igen et specielt sportsår. Covid19 fortsatte med at hærge i Danmark og rundt om i Europa. Dette påvirkede muligheden for deltagelse EBT-touren. Stævner blev aflyst og vi måtte forholde os til restriktionerne fra myndighederne.

Den planlagte deltagelse i Camelot Beach Tournament (Holland) i august kunne med et godt resultat have givet os adgang til EBT-finals 2022. Turneringen blev desværre aflyst.

Dog har vi ikke opgivet og vi arbejder stadig på muligheden for at deltage ved kommende Finals-stævne. Lige som vi ikke har givet op, så har vores fantastiske sponsorer heller ikke.

Det er blevet til 1 års forlængelser med Idrætscenter Jammerbugt og BlueBee. BlueBee Frederikshavn fortsætter dermed rejsen fra de to foregående år sammen med beachholdet. Idrætscenter Jammerbugt har været med 3 år og vi glæder os til, at beachsæsonen nærmer sig, så vi kan benytte deres fine faciliteter igen. Med os i teamet har vi stadig den lokale sponsor Helge Andersen Frederikshavn A/S, som lavede en aftale på 2 år.

Vi glæder os til beachsæsonen 2022 går i gang og håber ikke, det er Covid19 og restriktioner, som skal præge foråret/sommeren. Forberedelserne er i fuld gang og vi er optimistiske frem mod bedre vejr og tror på en forrygende beachsæson.